Spændt op til liv
Kan du løfte 1000 kg?
Der er altså ingen undskyldning for at glemme selen. Den kraft, som du bliver udsat for ved en trafikulykke, er så voldsom, at den allerede ved lavere hastigheder svarer til, at du skal løfte omkring 1000 kg.

Undgå flyvende elefanter
Hvis man ikke har spændt selen på bagsædet, vil man blive slynget frem i bilen, og hvem vil gerne have en flyvende elefant i nakken? Så husk selen - også på bagsædet!
Selen er din og andres livline
Hvis du nu kører galt, rammer en grøft og bilen begynder at rulle rundt - og du har selen på, så holder den dig rigtig godt fast. Du slipper for at vælte rundt i bilen og smadre mod instrumentbrættet, andre passagerer eller andet. Selen kan altså både redde dit eget eller andres liv.

Du landede måske blødt, men så kom bilen ...
Hvis du nu er en af dem, der mener, at du ikke behøver at spænde selen - og det går rigtig vildt for sig i en ulykke, hvor bilen ruller rundt - kan du risikere at blive slynget ud. Det slipper du næppe godt fra - specielt ikke, fordi bilen er på vej i samme retning som dig og formentlig lander oven på dig.

Her kan du se, hvor meget du vejer, hvis du støder ind i noget:
:: TJEK DIN VÆGT I FORHOLD TIL FARTEN