Spændt op til liv
Alkohol+bilkørsel=Nej tak!
Det er ret vigtigt ikke at blande alkohol og bilkørsel. Faktisk kommer omkring 2.000 mennesker til skade i trafikken om året i forbindelse med spiritusulykker - men uanset om det er 20, 200, 2.000 eller 20.000 kan du eller en af dine venner jo blive den næste, hvis man ikke tænker sig om og bruger sin almindelige, sunde fornuft.

Tag nøglerne og bliv nattens helt
Måske kan du redde en af dine venner ved at få fat på hans/hendes bilnøgler før han/hun kører hjem i en total stivert og skader sig selv eller andre.
Spritkørsel kan blive meget dyrt
Tænk også på alle de andre omkostninger, som en spritulykke fører med sig - f.eks. politi, ambulancer, sygehuse osv. osv. - for ikke at glemme familien eller kærestens sorg. Det slår hårdt - resten af livet! Altså er det ikke kun et spørgsmål om bøder, hvis det går rigtig galt.

Hvad med dig selv?
Din egen risiko for at blive dræbt i trafikken er meget, meget højere, når du kører med sprit i blodet i stedet for ædru. Allerede ved 0,5 promille er din risiko næsten 10-doblet! Du risikerer også at blive morder, hvis du nupper en barnevogn eller andet "på vejen"! Så spritkørsel rammer ikke kun din pengepung!

Her kan du se, hvor lang tid det tager at brænde sprutten af:
:: TJEK DIN BAGSTIVERT